Udgivet i Gode artikler

Den perfekte lur: 5 tips til at få den optimale eftermiddagslur

Af Varmetæppe.dk

En eftermiddagslur er en god måde at samle ny energi eller lade lidt op, hvis du føler dig drænet. Der kan være mange grunde til, at du har brug for at sove lidt ekstra: Måske har skole eller arbejde været ekstra hårdt, eller måske er du nybagt forælder? Eller måske skal du samle kræfter til en lang aften og nat?

Uanset hvad, så er en lur nogle gange bare lige dét, man har brug for. Her i artiklen får du fem gode råd til, hvordan du kan få en bedre eftermiddagslur, så du kan være udhvilet til resten af dagen.

Hvor skal du sove?

Det kan være fristende bare at lukke øjnene og sove lige dér i lænestolen eller på sofaen, men er det også det bedste sted til en lur?

En eftermiddagslur er sommetider en impulshandling: Det var ikke planen at falde i søvn, men øjenlågene blev tungere og tungere, og pludselig vågner du fra din lur.

Hvis du mærker dig selv blive træt, så lad være med at kæmpe imod. Læg dig til rette og giv dig selv og din krop den hvile, du tydeligvis trænger til. Ved at give efter for din krops behov, kan du finde en mere behagelig stilling, og du undgår bedre hold i nakken eller ubehagelige sovestillinger.

Baggrundslarm – yay or nay?

Nogle mennesker kan godt lide at sove med lidt baggrundsstøj. Det kan være fjernsynet eller en playliste, der spiller på telefonen.

Hvis du har behov for lidt baggrundslarm, når du skal tage en eftermiddagslur, så sæt noget på, du finder afslappende. Du skal kunne falde til ro, og det skal ikke være noget, der kræver din fulde opmærksomhed. Det, du bl.a. kan sætte på, er:

  • En TV-serie, du kender og har set før
  • En playliste med rolig instrumentalmusik
  • Naturlyde

Undgå musik med pludselige skift i tempo – det gælder også nogle former for klassisk musik. Hvis rolige violiner luller dig i søvn, skal du ikke forskrækkes af et pludselig toneskift.

Du ved bedst selv, hvad du falder til ro til, og det kan godt være, det er usædvanligt. Alternativt kan du også prøve at lytte til lydene i og udenfor dit hjem: Den svage summen fra køleskabet eller naboens hund i det fjerne kan også være beroligende.

Belysning og atmosfære

Belysningen og atmosfæren det sted, du sover, har meget at sige, både når der er tale om en middagslur og nattesøvn. Men der er forskel på de to.

Når du skal have en middagslur, skal du ikke ned i den dybeste REM-søvn. Så du behøver ikke trække gardinerne for, hvis dit vindue ikke vender direkte ud til en vej. Tag en lur i solskinnet eller lad lyset være tændt, så du ved, du skal vågne, når du åbner øjnene. Hvis lyset dog generer dig, kan du altid bruge en sovemaske.

Et køligt miljø er som regel også rarere at sove i. Når du skal have en lur, kan det derfor være en god idé at sove med et let tæppe eller en kølig pude.

OBS! Vær opmærksom på, at det er meget usundt at sove med åbent vindue eller en blæser tændt.

Få ro i kroppen

Også med en middagslur er det vigtigt, du får ro i kroppen. Læg dig behageligt til rette og brug evt. hjælpemidler som en tyngdedyne eller et varmetæppe, hvis du har brug for det – og så begynder det vigtigste.

For at opnå en god lur, skal du komme ud af dit hoved. Overtænkning kan ødelægge din søvn og vågne tilstand, og derfor kan det være en god idé at tælle. Du kan tælle til 10, 20 eller 30 i hovedet igen og igen, og bare fokusere på at forestille dig tallene.

Du kan også hægte dig fast ved lyde i dit hjem. Lad dem fylde dig, så der ikke er andet, der kan genere. Så vil du snart opleve, at du glider væk fra din krop og ned i søvnen.

Undgå at sove for længe

En god middagslur kan hurtigt blive ødelagt, hvis du vågner efter 3 timer i vild panik og opdager, at du har glemt aftensmad eller er sovet fra noget vigtigt. En lur er godt, men ikke, hvis tiden ødelægger det.

Du kan sætte en timer på din telefon og lægge den et godt stykke væk fra din soveplads, så du kommer op efter et fornuftigt stykke tid. 30-40 minutter bør være det maksimale for en lur, så du ikke kommer ned i den dybe søvn.

Hvis du bor med andre, kan du også bede dem om at vække dig. Det er ofte en mere behagelig måde at vågne på.

Find det du mangler på varmetæppe.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 586 produkter fra mere end 98 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 1.034 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-15 09:02:33.

8
Produkttyper
586
Produkter
98
Forhandlere
1.034
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.